Sådan er den offentlige sygesikring bygget op
Hvordan den offentlige sygesikring i Danmark er bygget op: retten ved bopæl, sundhedsloven, regionernes og kommunernes roller og kortene.
Den offentlige sygesikring i Danmark bygger på bopæl. Retten til offentlige sundhedsydelser følger af, at man er tilmeldt folkeregistret i Danmark, og ikke af et medlemskab eller en betalt præmie. Retten dokumenteres med et sundhedskort, og reglerne står i sundhedsloven. Ansvaret er fordelt mellem lovgivningen, regionerne og kommunerne.
Siden beskriver opbygningen generelt. Den vurderer ikke den enkeltes situation. Spørgsmål om en konkret sag hører under kommunen, og officielle vejledninger findes på borger.dk.
Grundprincippet: bopæl giver ret
Ifølge borger.dk har enhver med bopæl i Danmark ret til de offentlige sundhedsydelser. Bopælen afgøres af registreringen i folkeregistret (CPR). Retten dokumenteres med sundhedskortet, som bopælskommunen udsteder som plastikkort eller i en app. Hvem der er omfattet i forskellige situationer, gennemgås på siden hvem der er dækket af sygesikringen.
Man behøver altså ikke tilmelde sig en særlig sygesikringsordning for at være omfattet. Retten følger af bopælen. Det, man kan vælge, er sikringsgruppe og praktiserende læge.
Hvem gør hvad?
Flere aktører har hver en del af opgaven:
| Aktør | Rolle, overordnet |
|---|---|
| Lovgivningen | Sundhedsloven er lovgrundlaget. Den fastlægger rammerne, herunder hvem der har ansvaret for sundhedsvæsenet |
| Regionerne | Der er fem regioner i 2026. Fra 2027 bliver der fire, når Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen. De har ansvaret for sygehusene og for de praktiserende læger, og de har aftaler med læger og andre behandlere |
| Kommunerne | Udsteder sundhedskort og behandler sager om kort og sikringsgruppe. Har desuden andre opgaver, fx plejehjem og hjemmepleje |
| Udbetaling Danmark | Håndterer bl.a. det særlige sundhedskort, det blå EU-sygesikringskort og blanketter til udlandet |
| Styrelsen for Patientsikkerhed | Behandler klager over kommunens afgørelser om sundhedskort. Klagen sendes til kommunen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen |
Fordelingen er forenklet. Detaljerne fastsættes i lovgivningen og i aftaler mellem regionerne og de enkelte behandlergrupper.
Finansiering
Det offentlige sundhedsvæsen er overvejende skattefinansieret. Behandling hos en praktiserende læge eller speciallæge med aftale med regionen sker ifølge borger.dk uden egenbetaling. For nogle andre områder, fx tandlæge og fysioterapi, gives et tilskud, og patienten kan komme til at betale resten. Hvilke områder det drejer sig om, står på siden om tilskud fra sygesikringen.
Sikringsgrupper
Borger.dk beskriver to hovedgrupper:
- Gruppe 1. Langt de fleste er i denne gruppe. Man er tilmeldt en bestemt praktiserende læge, og der kræves henvisning fra egen læge til bl.a. speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog.
- Gruppe 2. Man er ikke tilmeldt en bestemt læge og kan frit søge praktiserende læger og speciallæger med tilskud. Behandleren fastsætter prisen, og man betaler selv forskellen mellem prisen og regionens tilskud.
Der findes enkelte andre grupper, fx for pensionister bosat i udlandet. Forskellene mellem de to hovedgrupper er samlet på siden om sygesikringsgruppe 1 og 2.
Kortene
- Det gule sundhedskort bruges i Danmark, fx ved læge, tandlæge, apotek og sygehus. Læs mere under det gule sundhedskort.
- Sundhedskort-appen er en digital udgave med samme retlige status, se det digitale sundhedskort.
- Det blå EU-sygesikringskort bruges ved midlertidige ophold i bl.a. EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det er beskrevet under det blå sygesikringskort.
Det gule kort giver ikke længere rejsesygesikring, og ved midlertidige ophold i udlandet bruges det blå EU-sygesikringskort. Uden for de lande, hvor det blå kort gælder, dækker den offentlige sygesikring ikke udgifter til sundhedsydelser. Borger.dk og Udbetaling Danmark oplyser om reglerne.
Fra sygekasser til offentlig sygesikring
Før den offentlige sygesikring var sundhedshjælp organiseret i sygekasser. Det var foreninger, der fra anden halvdel af 1800-tallet gav medlemmerne gensidig hjælp ved sygdom, og den første sygekasselov blev vedtaget i 1892. Loven om offentlig sygesikring blev vedtaget 9. juni 1971 og afskaffede med virkning fra 1973 sygekasserne.
Strukturreformen 1. januar 2007 gjorde regionerne til ansvarlige for sygehusene og sundhedsvæsenet i stedet for amterne. Sygesikringsbeviset hedder siden sundhedskort.
Sygesikring i Danmark og andre ordninger
Udtrykket »sygesikring i Danmark« bruges i hverdagen om flere forskellige ting. Her handler det om den offentlige ordning efter sundhedsloven. Private sygeforsikringer er frivillige aftaler med egne vilkår og er noget andet. Begreberne er forklaret under sygesikring eller sygeforsikring.
Kontakt og selvbetjening
Sitet har intet login og kan ikke hjælpe i konkrete sager. Kontakt til de rette instanser sker sådan:
- Sundhedskort, sikringsgruppe og lægevalg: bopælskommunen, og digital selvbetjening via borger.dk.
- Det blå kort og det særlige sundhedskort: Udbetaling Danmark, via borger.dk.
- Generel sundhedsinformation: sundhed.dk.
Overblikket over hele sitet findes på forsiden om sygesikring.