Det gule sundhedskort: hvad det viser, og hvad det bruges til
Det gule sundhedskort (sygesikringsbevis): hvad kortet viser, hvor det bruges i Danmark, og hvorfor det ikke dækker rejser. Kilde: borger.dk.
Det gule sundhedskort viser, at man har bopæl i Danmark og dermed ret til de offentlige sundhedsydelser. Kortet kaldes også sygesikringskort eller sygesikringsbevis, og i daglig tale bruges ofte udtrykket „gul sygesikring“. Bopælskommunen udsteder kortet som plastikkort, og det findes også som den offentlige app til sundhedskortet.
Gul sygesikring: hvad er kortet?
Retten til de offentlige sundhedsydelser følger bopælen. Enhver, der er tilmeldt folkeregistret med bopæl i Danmark, har den, og sundhedskortet er dokumentationen. Hvem der er dækket, og hvad bopæl betyder i den sammenhæng, står på siden om hvem der er dækket af sygesikringen.
Navnet har skiftet. Efter strukturreformen 1. januar 2007 blev sygesikringsbeviset til sundhedskortet, men kortet fungerer på samme måde som før. Ifølge Wikipedia har det gule kort ingen udløbsdato. Begreberne sygesikringsbevis, sundhedskort og sygesikringskort er forklaret i ordbogen.
Hvad viser kortet?
Kortet viser bl.a. navn, adresse og CPR-nummer. For personer i sikringsgruppe 1 fremgår egen læge også, fordi man her er tilmeldt en bestemt praktiserende læge. Ændres fx adresse, navn eller læge, kan det give anledning til et nyt kort. Hvornår et nyt kort er gratis, og hvornår det koster 40 kr. (2026), står under nyt sundhedskort.
Hvad bruges kortet til?
Kortet bruges i Danmark i mødet med det offentlige sundhedsvæsen:
- hos lægen
- hos tandlægen
- på apoteket
- på sygehuset
Det er også grundlaget for tilskud fra den offentlige sygesikring, fx til medicin, tandlægehjælp og fysioterapi. Hvilke områder ordningen omfatter, er samlet på siden om tilskud fra sygesikringen.
Forskellen på sygesikringsgruppe 1 og 2
Hvilken sikringsgruppe man tilhører, hænger sammen med kortet: Et skift giver et nyt kort, eller appen opdateres. Langt de fleste er i gruppe 1 og tilmeldt en bestemt praktiserende læge, som skal henvise til bl.a. speciallæge. I gruppe 2 er man ikke tilmeldt en bestemt læge, kan søge praktiserende læger og speciallæger frit uden henvisning til speciallæge og betaler selv forskellen mellem behandlerens pris og regionens tilskud.
En tabel med forskellene står på siden om sygesikringsgruppe 1 og 2. Siden anbefaler ikke den ene gruppe frem for den anden. Spørgsmål om den enkeltes situation besvares af kommunen eller på borger.dk.
Gult og blåt kort: kan man rejse uden det blå sygesikringsbevis?
Det gule kort er først og fremmest til brug i Danmark. Den offentlige rejsesygesikring blev ophævet i 2014, og ved midlertidige ophold i udlandet bruges i stedet det blå EU-sygesikringskort. For Sverige, Norge, Finland og Island gælder desuden særlige nordiske regler, som borger.dk beskriver.
| Gult sundhedskort | Blåt EU-sygesikringskort | |
|---|---|---|
| Bruges | I Danmark | Ved midlertidigt ophold i EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Storbritannien |
| Udstedes af | Bopælskommunen | Udbetaling Danmark |
| Pris | Det første kort er gratis, et nyt ved fx bortkomst koster 40 kr. (2026) | Gratis |
| Gyldighed | Ingen udløbsdato | Op til 5 år |
| I sundhedskort-appen | Ja | Nej |
Rejser man uden det blå kort, har man ifølge EU’s portal Your Europe stadig ret til behandling, der ikke kan vente, men man kan komme til at betale selv og bede om refusion efter hjemkomsten. Er et bestilt blåt kort endnu ikke kommet, findes et midlertidigt blåt bevis. Uden for de lande, det blå kort gælder i, dækker hverken det blå eller det gule kort, og udgifterne dér dækkes ikke af den offentlige sygesikring.
Mere om kortets lande, dækning og børn står under det blå EU-sygesikringskort. Korte svar findes i spørgsmål og svar om blå sygesikring.
Kan sundhedskortet bruges som id?
Ifølge borger.dk er sundhedskort-appen sidestillet med plastikkortet som legitimation, fx ved stemmeafgivning til valg og ved pasudstedelse. For personer med navne- og adressebeskyttelse viser appen ikke navn og adresse, og kommunen kan kræve anden legitimation. I andre situationer er det modtageren, der oplyser, hvilken legitimation der kræves.
Hvad er ændret over tid?
De ændringer af det gule sygesikringsbevis, der kan dokumenteres, er disse:
- 1971-1973: Loven om offentlig sygesikring blev vedtaget i 1971 og afskaffede med virkning fra 1973 de gamle sygekasser.
- 2007: Efter strukturreformen overtog regionerne amternes rolle i sundhedsvæsenet, og sygesikringsbeviset hedder siden sundhedskort. Sygesikringens regler står i sundhedsloven.
- 2014: Den offentlige rejsesygesikring blev ophævet, og på rejser bruges siden det blå EU-sygesikringskort.
- I dag: Kortet findes også som app, og nye plastikkort kan fravælges. Plastikkortet virker stadig, og appen er beskrevet på siden om det digitale sundhedskort.
Når kortet skal skiftes, eller bopælen flytter
Et nyt sundhedskort bestilles digitalt via borger.dk og tager normalt 2-3 uger. Flyttes adressen til udlandet, gælder det gule kort ikke længere. For pensionister gælder særlige regler, som er samlet under pensionister og sygesikring. Kommunen behandler sager om sundhedskort. Sitet her kan ikke behandle sager eller svare på spørgsmål om den enkeltes situation.
Overblikket over hele ordningen findes på forsiden om sygesikring.
Spørgsmål og svar
Hvordan får man det blå sundhedskort?
Det blå EU-sygesikringskort udstedes af Udbetaling Danmark og bestilles digitalt via borger.dk. Kortet er gratis, og det fysiske kort kommer normalt med posten 2–3 uger efter bestillingen. Ved bestillingen får man automatisk et midlertidigt bevis i Digital Post.
Kan man rejse uden det blå sygesikringsbevis?
Det gule kort giver ikke længere rejsesygesikring. Ifølge EU's portal Your Europe har man i et andet EU-land stadig ret til behandling, der ikke kan vente, uden det blå kort, men man kan komme til at betale selv og bede om refusion efter hjemkomsten. Hvad der gælder i et konkret tilfælde, oplyser Udbetaling Danmark og borger.dk.
Kan sundhedskortet bruges som id?
Ifølge borger.dk er sundhedskort-appen sidestillet med plastikkortet som legitimation, fx ved stemmeafgivning til valg og ved pasudstedelse. I andre situationer er det modtageren, der oplyser, hvilken legitimation der kræves.
Hvad er forskellen på sygesikringsgruppe 1 og 2?
I gruppe 1 er man tilmeldt en bestemt praktiserende læge, som henviser til bl.a. speciallæge. I gruppe 2 er man ikke tilmeldt en bestemt læge, kan søge speciallæger uden henvisning og betaler selv forskellen mellem behandlerens pris og regionens tilskud.