Ordbog: sygesikringens begreber fra A til Å

Ordbogen forklarer kort de begreber, man møder om den offentlige sygesikring i Danmark, i alfabetisk rækkefølge. Den beskriver begreberne generelt og kan ikke afgøre den enkeltes rettigheder. Det gør kommunen, og de officielle forklaringer står på borger.dk. Reglerne og gebyrerne kan ændre sig.

B

Blå EU-sygesikringskort

Kort, der viser retten til nødvendig behandling på samme vilkår som borgerne i det land, man midlertidigt opholder sig i. Det udstedes gratis af Udbetaling Danmark, er gyldigt i op til 5 år og gælder i EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Storbritannien. Det ligger ikke i sundhedskort-appen. Se det blå EU-sygesikringskort.

Bopæl

Adressen, hvor man bor og er tilmeldt folkeregistret. Bopæl i Danmark giver ret til de offentlige sundhedsydelser. Se hvem er dækket af sygesikringen.

Borgerservice

Kommunens personlige betjening af borgerne. Her kan man bestille tid til at skifte sikringsgruppe, og borger.dk henviser til borgerservice i bopælskommunen, hvis der er fejl i sundhedskort-appen for navne- og adressebeskyttede.

C

CPR-nummer

Personligt, ti-cifret identifikationsnummer fra Det Centrale Personregister (CPR). Nummeret blev indført ved folkeregisterloven i 1968 og står på sundhedskortet. Et ændret CPR-nummer giver et gratis nyt kort, jf. nyt sundhedskort.

D

Digital Post

Offentligt system til sikker digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Beskeder har samme retsvirkning som fysisk post, når de er tilgængelige i systemet. Ved bestilling af det blå EU-kort får man automatisk et midlertidigt bevis i Digital Post.

E

Egenbetaling

Den del af en udgift, man selv betaler. I sikringsgruppe 2 er det forskellen mellem behandlerens pris og regionens tilskud. Pensionister med S1 betaler bopælslandets egenbetaling, og den refunderes ikke fra Danmark.

F

Folkeregister

Register over, hvem der bor hvor. Folkeregistre blev indført ved lov i 1924 og omdannet til CPR i 1968. Retten til sygesikring følger tilmeldingen med bopæl i Danmark.

G

Gruppe 1

Sikringsgruppe, hvor man er tilmeldt en bestemt praktiserende læge. Langt de fleste er i gruppe 1. Der kræves henvisning fra egen læge til speciallæge (dog ikke øre-næse-hals- og øjenlæge), fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Se sygesikringsgruppe 1 og 2.

Gruppe 2

Sikringsgruppe, hvor man ikke er tilmeldt en bestemt læge og frit kan søge praktiserende læger og speciallæger med tilskud. Der kræves ikke henvisning til speciallæge, men man betaler selv forskellen mellem behandlerens pris og regionens tilskud. Se sygesikringsgruppe 1 og 2.

H

Henvisning

Den praktiserende læges videresendelse til en speciallæge eller anden behandler. I gruppe 1 kræves henvisning til speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. I gruppe 2 kræves den ikke til speciallæge, men stadig til de tre øvrige. Tandlæge, tandplejer og kiropraktor kræver ingen henvisning.

K

Kommune

Landet har 98 kommuner. Bopælskommunen udsteder sundhedskortet, og kommunen behandler sager om sundhedskort og om valg af læge og sikringsgruppe.

M

Midlertidigt bevis

Dokument i Digital Post, som man automatisk får ved bestilling af det blå EU-kort. Det er noget andet end det midlertidige dokument, som kommunen i særlige tilfælde kan udstede i stedet for sundhedskortet. Se midlertidigt blåt bevis.

MitID

Danmarks nationale løsning til digital identifikation. Den blev indført i 2021 som afløser for NemID. MitID bruges til at logge ind på borger.dk og til at oprette sundhedskort-appen. Fra 15 år kan man selv bestille nyt sundhedskort med MitID.

O

Overenskomst

Aftale om vilkårene for behandling af sygesikrede hos fx praktiserende læger og speciallæger, herunder prisen. I gruppe 1 må behandleren kun tage den overenskomstaftalte pris.

P

Praktiserende læge

Også kaldet almenpraktiserende læge, familielæge eller egen læge. Lægen er speciallæge i almen medicin med overenskomst med sygesikringen og tager imod patienter med almindelige, dagligdags sygdomme og symptomer. I gruppe 1 er man tilmeldt en bestemt praktiserende læge.

R

Region

Danmark har i 2026 fem regioner, som blev oprettet 1. januar 2007, da amterne blev nedlagt. Fra 2027 bliver der fire regioner. Regionerne driver bl.a. sygehusvæsenet og har aftalerne med læger og speciallæger. Tilskuddet i sikringsgruppe 2 omtales som regionens tilskud.

S

S1

Blanket for pensionister, der bor i eller flytter til et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, og som giver ret til offentlig sygesikring i bopælslandet. Man sidestilles med landets egne borgere. Sikringsgruppen er gruppe 7, og det gule kort kan ikke bruges. Udbetaling Danmark behandler sagen. Se pensionister og sygesikring.

Sikringsgruppe

Den gruppe, man er sygesikret i. For dem med bopæl i Danmark er det gruppe 1 eller gruppe 2.

Speciallæge

Læge med en godkendt speciallægeuddannelse. Der findes en række lægelige specialer, og titlen speciallæge er beskyttet. En praktiserende læge er speciallæge i almen medicin.

Sundhedskort

Det gule kort, der dokumenterer retten til de offentlige sundhedsydelser for personer med bopæl i Danmark. Kaldes også sygesikringskort eller sygesikringsbevis. Se det gule sundhedskort.

Sundhedskort-app

Den offentlige app til sundhedskortet. Den har samme retlige status som plastikkortet, kræver bopæl i Danmark, MitID og sikringsgruppe 1 eller 2 og virker kun i Danmark. Se det digitale sundhedskort.

Sundhedsloven

Dansk lov, der blev vedtaget 16. juni 2005 i forbindelse med strukturreformen, hvor opgaver i sundhedsvæsenet gik fra amterne til regionerne. Sygesikringens regler står i sundhedsloven.

Sygeforsikring

Samlet betegnelse for private ordninger uden for den offentlige sygesikring, som ofte er et supplement til den. Ordene sygesikring og sygeforsikring blandes ofte sammen. Her omtales ingen konkrete ordninger. Se sygesikring eller sygeforsikring.

Sygekasse

Forening, der fra anden halvdel af 1800-tallet sikrede medlemmerne gensidig hjælp ved sygdom. Den første sygekasselov blev vedtaget i 1892. Sygekasserne blev afskaffet med virkning fra 1973 og afløst af den offentlige sygesikring.

Sygesikring

Offentlig ordning, der sikrer borgerne behandling ved sygdom, enten gratis eller delvist betalt af brugeren. Loven om offentlig sygesikring blev vedtaget 9. juni 1971. Se sådan er den offentlige sygesikring bygget op.

Sygesikringsbevis

Ældre navn for sundhedskortet. Efter strukturreformen 1. januar 2007 hedder kortet sundhedskort, men det fungerer på samme måde. Sygesikringskort er samme kort. Se gul sygesikring.

Særligt sundhedskort

Kort til personer, der ikke bor i Danmark, men er dansk socialt sikret, fx grænsegængere. Det udstedes af Udbetaling Danmark for højst 2 år ad gangen og er som udgangspunkt gratis. Et nyt ved tab koster 40 kr. (2026). Det kan ikke lægges i sundhedskort-appen.

T

Tilskud

Offentlig betaling af en del af prisen. Tilskud fra sygesikringen gælder bl.a. læge, speciallæge, medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykologhjælp. Hvem der får tilskud, og hvor meget, fastsættes i regler og overenskomster. Se tilskud fra sygesikringen.

U

Udbetaling Danmark

Offentlig myndighed, der udbetaler en række offentlige ydelser, bl.a. folkepension og boligstøtte. På sygesikringsområdet udsteder den det blå EU-kort og det særlige sundhedskort og behandler S1.

Videre læsning

Korte svar findes i spørgsmål og svar om sygesikring, og overblikket er på forsiden.